Mange mennesker kommer i terapi for at arbejde med det, jeg her kalder for “gamle mønstre”. Med “gamle mønstre” mener jeg, det der sker, når vi oplever at reagere på samme måde i bestemte situationer. Denne bevidsthed medfører ofte et stærkt ønske om at frigøre sig fra fra denne gentagelse og at kunne handle mere i overensstemmelse med egne autentiske ønsker, impulser og behov.
Kender du det, at bestemte ting andre mennesker siger eller gør, eller bestemte situationer, kan skabe bestemte følelser i dig, eller få dig til at reagere på bestemte måder? Måske genkender du det fra gang til gang og undrer dig over, at du handler eller føler på samme måde hver gang noget bestemt sker. Det kan f.eks. være, at noget din kæreste siger, får dig til at føle dig afvist og vende dig bort fra ham uden at fortælle ham, hvad du føler. Eller det kan være, at din mor eller far siger eller gør noget, som får dig til at føle, at du ikke er kompetent eller værdig. Eller noget helt tredje.
Når dette opstår lægger vi noget i det, den anden siger eller gør, som vedkommende ikke selv genkender, hvis vi spørger ham eller hende. Nogle gange holder vi endda fast i, at det er MIN opfattelse der er den rigtige – til stor frustration for den anden. Det kan give diskussioner eller skænderier.
Hvad er det, der sker?
Det, der sker er, at vi fortolker situationen udfra vores egne gamle erfaringer fra en anden relation – eller fra en anden tid (f.eks. fra barndommen eller et tidligere kæresteforhold). Det gør vi for at beskytte os selv. Problemet er, at det vi beskytter os selv imod ikke er det, der finder sted denne gang. Det gjorde det tidligere, dengang erfaringerne blev dannet, men ikke længere. For intentionen er en anden hos modparten denne gang. De gamle erfaringer er ikke fyldestgørende i forhold til at forstå situationen rigtigt og at reagere passende på situationen. Hvis manden f.eks. vil lave sjov og løfte stemningen, og kvinden bliver vred og vender sig bort, fordi det minder hende om dengang hun blev gjort nar af som barn, så går parret glip af noget, som kunne bringe dem tættere sammen og bringe glæde og nære kærligheden. Og manden bliver frustreret eller ked af det over at blive misforstået. Og kvinden går glip af den kærlighed, som var i mandens gestus. Det er ærgerligt og trist.
Terapi
Dette er noget, som vi kan arbejde med i terapi. At blive klogere på egne gamle mønstre og erfaringer. At blive klogere på hvorfra de stammer – og dermed det meningsfulde ved at vi gør og føler, som vi gør. Og at eksperimentere med at skabe større fleksibilitet og større mulighed for at handle anderledes næste gang. Her kan også være mulighed for at arbejde med omsorg overfor sig selv (modsat at bebrejde sig selv for at føle og agere som man gør), og med muligheden for at opdage sig selv som det voksne menneske man er nu (modsat det sårede barn man var engang, da mor/far ikke var der for én i tilstrækkeligt omfang).
Det er muligt at leve mere tilfredsstillende med de følelsesmæssige “sår”, som vi har med os fra tidligere.
